tirsdag den 10. oktober 2017

Ro, renlighed og regelmæssighed

Jeg elsker vand og synet af et oprørt hav, som fortsætter ind i horisonten. Derfor kunne jeg også godt drømme om at bo i et nedlagt fyr... I længden ville det måske føles utrygt og havet larmer jo faktisk en del... Her er lyden af fugle, en bæk og bladenes raslen i træerne måske at foretrække...? 

Det er ikke let at vælge sit paradis. I hvert fald ikke hvis det er en permanent tilstand... På mine ældre dage (45 år), nærmer jeg mig et stade, hvor jeg kan værdsætte tryghed samt ro, renlighed og regelmæssighed - de større eventyr kan jeg så opsøge efter behov.
 
Et eventyr jeg har fundet tæt på Langå er vinterbadeklubben ved Fussingø Sø. Der er en nybygget sauna med træovn og en lang badebro. Udsigten fra saunaen er som billedet herunder - taget en søndag morgen i oktober. Jeg er klar over at vinterbadning ikke er for alle... Prøv evt. at træne med at skifte mellem koldt og varmt vand, når du tager brusebad. Med den rette balance mellem koldt og varmt giver det mig ro, klarhed og indre varme.
 

onsdag den 2. august 2017

Forfængelighed sat ud af spillet

Jeg synes det er sjovt at tage en tur ind til Århus (eller endnu bedre København) i min creme-hvide Morris 1000. Når man kører rundt i de smarte cafégader, får bilen lange blikke. Det samme sker, når jeg tager vores franske Basset hund med til storbyen. Min forfængelighed og mine ekshibitionistiske tendenser får et boost af sådan en tur. Mine accessories (bil og hund) giver mig i dette miljø kulturel status.

En gang tog jeg til en release-fest i København i amerikanske overalls, hvor jeg straks blev overfaldet af en mode-skribent, som ville høre: "om det var med vilje" - altså om jeg var trendsætter eller bare en bonderøv. Det er fascinerende hvor meget af kommunikationen til denne fest foregik gennem valg af påklædning. De signaler jeg sendte med mine overalls var tydeligvis ikke helt nemme at afkode :)

Det klæder en Morris 1000 at komme ud af storbyen, selvom den er lidt på udebane.

I Langå får man også smil tilbage, når man kommer kørende i en hyggelig bil fra 1969, men nogle af smilende er nok lidt overbærende. At have en excentrisk hund, som ikke altid lystrer, bliver vel også mest opfattet som upraktisk.

Min kæreste, som er fra Esbjerg, har ikke samme glæde ved at flashe sine overalls i et trendy miljø, som jeg har. Hun synes i stedet, at det er rart at slippe for, at skulle leve op til den modebevidsthed, som trives i storbyen. Hun slapper mere af i provinsbyen, hvor ens personlighed ikke bygges op omkring "et look". I stedet er hun god til at huske navne, familierelationer og sågar stjernetegn, på dem hun møder som naboer eller via skole og sportsklubber.

Jeg har hørt, at vores hvilepuls falder, når vi flytter ud fra storbyen. Jeg føler selv, at naturen er tættere på, og at det giver mig tiltrængt jordforbindelse. At min forfængelighed bliver sat ud af spillet, er vel også sundt :)

torsdag den 8. juni 2017

Mit formål

Jeg ønsker at vise vejen for udflytninger fra storby til provins. Det er imod strømmen! Jeg oplever, at der ligger nogle muligheder her, som kan være svære at få øje på set inde fra storbyen. Dem vil jeg gerne pege på. Jeg ønsker også at vise, hvordan fællesskab kan gødes og hjælpes frem.

Jeg har boet i storbyer, på landet, i købstad og i forskellige kollektiver i både Danmark og Sverige. Samtidig tilbragte jeg mine barndoms somre ved Coldwater Lake i USA. Også det at jeg er andengenerations indvandrer (mine forældre er fra USA), har givet mig en nysgerrighed og et blik for, hvordan vi vælger at indrette os i forskellige typer lokalsamfund.

Der er i forvejen to smukke og læseværdige hjemmesider, som informerer om stort og småt her i byen. Her finder man både det aktuelle stof og det store overblik: langaa.dk og langaa-guiden.dk

Hurra! så slipper jeg for at prøve at få det hele med - en uoverskuelig opgave i en by med så mange engagerede mennesker og tradition for fællesskaber. Mit fokus kan således fastholdes på mit formål: gennem små historier fra hverdagen - at beskrive muligheder for - at føle og leve i et fællesskab, som tilflytter til en mindre provinsby.


Min morfar foran sin Harley Davidson butik i Coldwater, MI.

tirsdag den 6. juni 2017

Nye butikker i Bredgade

Der sker forunderligt nok udvidelser i Langås butiksliv: I den forladte bank er der lige åbnet et nyindrettet Apotek. I den lukkede kiosk åbner bageri og i en tom hjørnebutik er der nu herrefrisør. Samtidig er butik med golf-udstyr flyttet til nye og større lokaler. Alt dette sker i Bredgade - byens hovedgade.

DSB har også netop opstartet byggeri af bro og elevatorer, som skal lette adgangen til perronerne for kørestolsbrugere, barnevogne m.m. Det er planen at denne bro skal forlænges, så den fortsætter over til den anden side af banelegemet. Langå beboere ved Egeskoven, vil således få lettere adgang til og fra tog og vi andre får endnu en mulighed for at spadsere til området ned mod Gudenåen, hvorfra der sejles med små motorbåde, kanoer og kajakker.



Lørdag d. 27. maj blev der fejret Pramdrager-Dag med mulighed for sejltur i en kopi af de oprindelige pramme. Båden lugtede dejligt af trætjære og vi slap for at trække båden med reb, som de gjorde i gamle dage. I stedet stagede vi os frem - af og til hjulpet af en el-motor. Inde på land var der: boder med loppefund, lokalt bigband, fiskekonkurrence, droneflyvning og undervisning i træklatring med reb. Spændingen i fiskekonkurrencen var dog fuset lidt ud, fordi der allerede tidligt om morgenen var fanget en laks på 9,9 kilo!

tirsdag den 9. maj 2017

Lad bilen stå

Langå er ikke en by for alle og enhver! Det er på nogle måder et upraktisk sted at bo. Måske kræves der en romantisk indstilling, for at kunne nyde byens beliggenhed?

Mange vil foretrække byer med en lettere adgang til motorvej. Det kan godt give frustrerede og utålmodige bilister, at køre på de smalle veje som snor sig ind og ud af byen. At komme til Randers, Viborg eller Århus er næsten dobbelt så hurtigt med tog i forhold til at tage bilen.

Det er altså en fordel at være glad for kollektiv trafik når man bor i Langå. På det seneste har jeg dog også opdaget de meget fine cykelstier langs Gudenåen.

For tiden pendler jeg til Aalborg Teater. Toget kører til døren, men jeg har også lavet samkørsels-aftaler med kollega fra Århus, hvor jeg så parkerer på samkørselsplads ved Randers C motorvejsafkørsel. Da jeg ikke får meget motion i min hverdag, valgte jeg en dag at hoppe på cyklen i stedet. Det viste sig at være et rigtigt godt valg.

Cykelsti fra Langå til Randers
Den asfalterede cykelsti går gennem smuk natur mellem jernbanespor og Gudenåen. På vejen hilste jeg på heste, græssende får og tålmodige lystfiskere. Det sidste stykke af cykelstien ledes igennem skov ved Fladbro og Randers bydelen Hornbæk, hvor der ligger en fortrinlig bager. Jeg kan anbefale deres kanelhorn :)

Min ældste søn vælger mellem cykel og tog, når han skal den anden vej: ind til Favrskov Gymnasie i Hadsten. Her er også en cykelsti, som finder sin egen vej igennem naturen - væk fra bilernes støj. Gudenåen krydses her med jernbro fra 1864.

Jeg ER romantisk indstillet :) så jeg kan holde af at Langå ligger godt gemt i den smukke natur med langt til motorvejen. Jeg kan godt lide, at Langå ikke for alvor har fået status, som pendler forstad til en større by. Det giver identitet og fællesskabsfølelse.

tirsdag den 14. marts 2017

Randers - bag om dansen på den fede måde

Jeg så et program på DR2 om Randers, hvor de omtalte fordommene om byen. Det er spændende, at Randers kan vække mange slags følelser. Også spændende at byen engang var større end Århus og at der dengang foregik en rivalisering mellem de to byer. I dag er det klart at Randers er bag om dansen, men måske er det på den fede måde?

Man kan stadig købe kurve i Randers
Vores familiedag i Randers bragte os ind til de små gader omkring Sct. Mortens Kirke, hvor der ligger en del listige butikker: En kurvebutik har eksisteret siden 1972. Folk rejser til Randers for at købe kurve. Kurvebutikker i Århus og Ålborg har nemlig drejet nøglen om. Butikken havde personlighed og en dejlig stor kælder. Vi fik et indianerfotografi og rispapirs-lamper med derfra.

Rundt om hjørnet var der en marskandiser. Her fandt vi to smukke kurvelamper, som nu hænger i vores hjem. At man har fundet en helt særlig butik ved man, når der sammen med de to lamper til 20 kr. følger rådgivning om, hvordan man rengør dem med koldt vand fra en bruser - "så ser de ud som nye".

Endelig fik vi noget at spise hos en venlig far. Han havde en lille og godt gemt falafel-bod. Hans specialitet var rullefalafel med en velkrydret humus. På disken stod træskilte hans børn havde lavet.

Det var interessant for mig at opleve, at den kommercielle udvikling er gået lidt langsommere i Randers. De små gader med flere velbevarede bindingsværkshuse mindede mig om min barndoms Århus. Det er måske ikke tilfældigt, at Psykologiprofessor Svend Brinkmann har Randers som hjemby? Han skrev bogen Stå Fast og holder foredrag om, at vi skal lære at sige nej til konstant udvikling.

tirsdag den 3. januar 2017

Langås hjerte

Det er min oplevelse at Langå har et stort hjerte. Byen giver indtryk af at være rummelig. Nu spørger jeg mig selv, hvordan jeg får det indtryk?

Jeg tilbragte min barndom i Århus' slidte baggårde og min ungdom i de meget velholdte brostensbelagte gader i Ringkøbing. Ringkøbing var smuk, men også pæn på en lidt kedelig måde. Jeg har opdaget, at det skønne opstår i en variation af indtryk og i det, at man både oplever historien og at livet leves nu og her.

I en by som Langå kan man glædes ved variationen: På Villavejens skråninger er der pragtvillaer med kæmpe egetræer i forhaven. Tættere på stationen mærker man stemningen af det barske arbejde med at opbygge en jernbane.

Man oplever også historien: En rusten jernbro over Gudenåen er byens vartegn. Den er fra 1864, hvor den forrige bro blev bombet af den tyske hær. Overfor stationen ligger en gammel remise og vandtårn af træ. Kirken er blevet mere synlig efter at en tidligere købmandsbygning er revet ned og der er sat belysning op. I 2016 tog Langå Borgerforening initiativ til opførelse af en skulptur, som skal minde om den tid, hvor pramdragere på Gudenåen var et vigtigt erhverv for området.


Jeg får et indtryk af en usnobbet by med tolerance, rummelighed og historie. Hotel Langaa Kro vil af nogle beskrives som lidt af en Øje-bæ. Jeg synes det er sjovt, at den ligger der på hovedgaden og stritter og at der ofte er fyldt med gæster. Jeg fejrede med min familie, at vi nu har boet 2 år i Langå med en middag på kroen. Det var en rigtig hyggelig aften. Det er traditionel mad til snusfornuftige priser. Betjeningen var storsmilende og vores børn fik flere grøntsager, da de bad om det :)

onsdag den 9. november 2016

Åbenhed og plads

Jeg har gode barndomsminder fra opvækst i lejlighed i Århus C. Jeg husker mange af de små butikker, ansigterne bag diskene og de baggårde man blev lukket ind i, når man fandt nye legekammerater. Min mor var alene med 2 børn og ville gerne starte en yoga-skole. Hun købte en billig dobbeltlejlighed på Frederiksbjerg - en tidligere bagerforretning. Her indrettede hun undervisningslokaler i den ene ende. Der var også en hjørnebutik, som hun lånte ud til venner, der ville gøre erfaringer med at drive butik. Vi boede i midten af lejligheden.


Før Yogaskolen startede min mor og far i 1970 The Body Shop i Thisted

Jeg forestiller mig, at Århus midtby dengang også var en god legeplads for kunstnere af enhver slags - pga. billige lokaler og den lidt kaotiske blanding af industri og beboelse. Her var plads til at afprøve sig selv i sine idéer...

Århus midtby har udviklet sig meget siden dengang og lejligheder på Frederiksbjerg er nu et attraktivt sted for familier at bo - hvor det i min barndom var lidt skod :) Samtidig med at nutidens byfornyelser og investeringer i kulturinstitutioner gør mig glad, kan jeg også blive en smule fremmedgjort - det er jo ikke længere mit Århus.

I modsætning til Århus er Langå ikke per definition attraktiv. Alle beboere i Langå får hermed en fælles interesse i at løfte VORES by. Det giver en grundstemning af åbenhed og taknemmelig overfor både tilflyttere og nye initiativer i bybilledet. Samtidig er det muligt at bo her og finde arbejdsrum, uden at høje udgifter bremser for ens frihed og mod til at eksperimentere.

Jeg håber med tiden at finde en ny ro til fordybelse og at fællesskabsfølelsen i en lille stationsby vil gøre noget godt for mit liv.

mandag den 12. september 2016

Butikker og Byfornyelse

Forretningsdrivende i en lille by (2.869 indbyggere) betragter jeg som ildsjæle. Det så vi til Open By Night byfesten, hvor handelsstandsforening og sportsklubber lå vandret før og efter for at fejre byen - Jeg holdt af at snakke med naboer, smage et par fadøl og se mine drenge deltage i cykelløb og en konkurrence om aftenens hårdeste fodboldspark. 

Her er de butikker i Langå, som jeg kan komme i tanker om:

FAKTA - REMA 1000 - Bog & Kram - Langå Vin & delikatesser - Blomsterhandel - No 7 tøjbutik - Slagter - Langå Sparekasse - Langå Apotek - Kronjysk Golf - Ortopædisk fodtøj - Stjerne Salonen - Langå Mini Motor Cykelhandel - Hair Design - Salon Hvid - Langå Kro - Langå Bodega - Bedemand - Pinocchio Pizzeria - Winner Burger - Ejendomsmægler - Tatovør - Barf hundemad - Genbrugsbutik - Dyre hospital - Bamsebo Camping - Antikviteter - Benzintank/bilvask - Solarie - LL Beauty - Funky Forest Bed & Breakfast - Blikfang Optik




Langå har fået 12.000.000 kr. til byfornyelse fra Randers Kommune og staten. Langå i Udvikling er et borgerdrevet initiativ, som hjælper med at finde på projekter. Blomsterbede er dukket op og anlægsgartnere er i gang med at plante træer og indrette en ny plads. Endelig er en ny bro ved banegården planlagt. Broen vil lette adgangen til tog fra det beboelses kvarter, som ligger op mod Egeskoven og Gudenåen.

Dorthe som er formand for Langå i Udvikling talte jeg med, da jeg viste hende rundt i Stationsbygningen. Hun fortalte, at de også har undersøgt mulighed for at bygge mindre boliger i smukke omgivelser til de ældre, som ønsker at flytte fra deres familiehuse. Det vil give plads til tilflytning for flere unge familier.

søndag den 7. august 2016

Musikere i Langå

Langå har sin egen rockfestival, som har været en årlig begivenhed siden 1976. Den foregår på en åben plads omgivet af høje bøgetræer - som en mini Skanderborg Festival. Pladsen ligger i en gryde omgivet af høje skrænter. Det gør at lyden fra Festivalen ikke generer, selvom den kun ligger nogle hundrede meter fra hovedgaden i byen.

Jeg oplevede Vestpark Festival første gang sidste år og igen i år, hvor jeg selv medvirkede. Det, at mange frivillige fra en lille by giver en hånd, skaber en stemning, som i den grad føles kollektiv :)

Frivillige tager en tjans i baren, opsætter telt eller er noget tid ved billetsalget. Vi var så også en flok Langå musikere, der tog tjansen at opøve et repertoire til lejligheden. Sangskrivere/sangere som bebor byen sang et par af deres egne sange: Marie Frank, DeSoto Caucus, Karen Holm, Stripclub Junkies, Pinewood Benders, JP & Yeti og Sorten Muld.





Enten er bookerne på Vestpark heldige eller også er de geniale! Jeg har haft musikoplevelser begge år med bands, som både rammer bredt og dybt. Sidste år blev jeg ramt af Jonah Blacksmith. I år var det Sonja Hald og PowerSolo + Folk/Blues bandet The Cornfeds fra Randers/Langå. Jeg er selvfølgelig gået glip af andre gode koncerter, som jeg derfor ikke kan omtale.

Jeg glæder mig til Vest Park Festival 2017 og tager gerne endnu en frivillig tjans på den ene eller den anden måde.

tirsdag den 24. maj 2016

Fra Sausalito til Langå

Min første drøm om bolig opstod, da jeg som barn besøgte Sausalito - et område med husbåde i San Fransisco Bay Area. I puberteten blev  jeg optaget af miljø-bevægelsen og var fascineret af billeder af øko-huse i spændende materialer og former, som ofte var bygget ind i terrænet.

Husbåde i Sausalito

Da jeg i 2000 mødte Økosamfundet Friland på Djursland, vågnede denne interesse på ny. Min mor boede i den landsby som Friland ligger ved, så jeg kunne følge hvordan stedet voksede frem, når jeg besøgte hende. Livet førte mig i stedet til Toustrup Mark, men tankerne bag Friland, sidder i mig og påvirker mine valg.

Da vi valgte at købe et 70'er typehus i Langå, blev jeg optaget af idéen om at udfolde nogle af disse tanker. Vores hus er utraditionelt, da det er opbygget af træelementer og er i 2 etager. Denne indretning og trævæggene gør, at energiklasse D opnås, selvom der ikke er foretaget nogen renovering. Min drøm er, at vores hus langsomt men sikkert vil kunne omdannes til øko-hus ved egen kraft og uden den store penge udskrivning.


Musikrum med hems og udsigt henover Langå

Jeg har igangsat et mindre byggeri på skråning af vores grund med vejledning fra Øko-tømreren Anders Mølgaard. Byggeriet er også en opsamling af erfaringer om muligheder for byggeri i træ, som jeg håber at kunne overføre på vores parcelhus. Jeg lærer om at bygge diffusionsåbent med træfiber isolering, levende tag, energiruder, udluftning uden varmetab og bearbejdning af træ fra lokalt savværk.

På længere sigt vil jeg holde øje med udviklingen indenfor økologisk byggeri. Her hvor vi bor, er der både sol, vind og plads til at dyrke afgrøder :)

tirsdag den 26. april 2016

Langå Stationsforening

Jeg har i et lille års tid deltaget i møder med en gruppe arkitekter og musikere fra Langå. Målet er, at der igen kommer liv i den aflåste overetage af stationsbygningen. Vi ser muligheder for at indrette kontorer og værksteder for musikere og andre kulturelle iværksættere, som kan lide tanken om et hus der rocker, ruller og inspirerer til at ens idéer møder verden udenfor Langå.

I denne måned blev foreningen Langå Stationsforening stiftet og møde med DSB er ved at blive planlagt. Vores håb er, at aftale om en prøveperiode kan komme i stand. Her vil bygningens muligheder og økonomien i projektet kunne vurderes. På længere sigt drømmer vi om en nyindretningen af bygningen og afholdelse af kulturarrangementer, som udnytter den unikke placering mellem spor 1 og 2.

26. september 1912

Langå har været stationsby siden 1862, hvor kongen + kæreste (Grevinde Danner) mødte op til indvielsen. Historieinteresserede kan læse om tyskernes bombning af bro (over Gudenå) i 1864 og om modstandsfolk i 2. Verdenskrig, der gentagne gange bombede banelegemet og stationen. 

Der er i dag forbindelse i tre retninger, hvilket gør Langå Station til et knudepunkt for rejsende. Lyntogene stopper ikke, men der er alligevel to-tre afgange i timen til Århus. Mod Viborg er der afgang hver time. Det samme gælder tog mod Randers/Ålborg. 

På den anden side af sporene ligger to smukke bygninger: en gammel remise og et vandtårn. Et naturområde var tidligere DSBs planteskole. Stationsbygningerne bliver i dag kun brugt til læ og toilet.

lørdag den 5. marts 2016

At blive voksen

Vores udmattede Basset hund


Jeg er en taknemmelig mand. Det er IKKE kedeligt at flytte i parcelhus og jeg mener heller ikke, at jeg selv er blevet kedelig af oplevelsen. Det er til gengæld en MASSE arbejde og mange valg man skal tage ansvar for, når man er husejer.

Min kæreste og jeg er begge "yngste i søskendeflokken" - vi udskyder helst det der med for alvor at blive voksne. Som husejere er det spil måske endeligt afsluttet?

Det er vildt for mig, at mit liv fyldes af beslutninger om husforsikring, hundehegn og indretning af bryggers... En uendelighed af valg, som jeg ikke har mange forudsætninger for at tage, da jeg er vokset op i lejligheder med vicevært - hjem uden hverken sofa, TV eller opvaskemaskine.

Min redning er min kæreste. Jeg er forundret over hvor meget hun ved om alt muligt nyttigt - forskellen på taks og buksbom!?! Hun er opvokset i kernefamilie i 70'er hus i Esbjerg.

Min slægt er amerikansk. Som barn besøgte jeg dem hver sommer ved Coldwater Lake og iagttog forundret hvordan de selv byggede deres huse, selv reparerede deres biler, selv fangede eller skød deres mad og bagefter faldt udmattede om foran fjernsynet. Det er sjovt for mig at få levet noget af dette ud i mit eget liv. Efter et år i Langå er jeg udmattet - heldigvis bliver det forår lige om lidt.

fredag den 11. december 2015

At høre til

Langå Bibliotek ligger i Kulturhuset. Det er moderne indrettet og der er venlig betjening af de bibliotekarer, som er der noget af tiden. Udenfor åbningstiden kan vi og vores børn selv låse os ind med sygesikringsbevis - smart!

Senest fandt jeg bogen LIVING hvor antroprologen Mark Vacher teoretiserer over naboskab.

...indkørsler, opgange, elevatorer, parkeringspladser, legepladser og forhaver, har, hvad enten der afgrænses af mure, hække eller skilte med udsagnet "privat", karakter af noget grænseløst... ...Mens det grænseløse og uforudsigelige er skræmmende for nogen, er grænseløse rum for andre ensbetydende med muligheder for nye venskaber... ...At kunne se og høre og blive set og hørt over hækken, på gårdspladsen og gennem ruden, kan være intimiderende, men rummer også mulighed for at udvide adgangen til vidnesbyrd om, at man har og tager plads, og ikke mindst hører til.

Jeg kan lide Mark Vachers beskrivelse af "de grænseløse rum" og om hvordan de møder, som opstår her, giver adgang til "vidnesbyrd om at høre til". Vores hus har en åben og indset placering et sted hvor mange går forbi pga. offentlig trappe. Jeg er ved at bygge et anneks ved denne trappe og oplever hvordan mit projekt præger hele området. I starten var jeg bange for at genere mine naboer. Jeg har i stedet fået mange venlige kommentarer og hjælp i form af gode råd og udlån af stiger og muskler, når der skulle flyttes tunge materialer.

Det passer vores temperament at vores hus ligger så åbent. Vi er glade for, når vi mærker naboskabet i området samt på vejen. For eksempel ved at give og modtage hjælp eller tage tiden til at få hilst og delt erfaringer.

tirsdag den 3. november 2015

Heldig placering

Jeg fungerer bedst i byer. Samtidig elsker jeg at være tæt på smuk natur. Jeg havde nok ikke lige set det komme, at jeg skulle vælge en by helt så lille som Langå, men jeg må indrømme, at den har charmeret sig ind på mig.

Hvad er det så ved denne by som virker for mig?

I SFO'en må børnene stå på waveboard på gangene. Butikslivet er sparsomt men virker sundt og servicen forundrer. Sidst jeg besøgte boghandelen fandt de en lampestikprop frem fra gemmerne og lånte mig en cykelpumpe. Nå ja og så blev Langå Sparekasse nummer 1 på liste over Danmarks sikreste banker. For mig er det sjovt at opleve, at bankrådgiveren har tid til mig, og at det oven i købet er hyggeligt at mødes.

Jeg møder venlighed og en følelse af at Langå-boere generelt har fødderne solidt plantet på jorden.

Samtidigt kan man komme op at flyve, hvis man åbner sine sanser for den natur, som omgiver byen til alle sider. Jeg mener at Langå er ualmindeligt heldigt placeret i terrænet. Det giver en tryg ramme om byen og åbner til oplevelser. I min familie har vi taget skridtet og fået hund. Så den får ikke for lidt med gåture...

Langå Egeskov
Danmarks Naturfond ejer Langå Egeskov som ligger ned til Gudenåen. Her græsser en flok køer mellem egetræerne

lørdag den 17. oktober 2015

Optur om affald

I Langå sorteres der i to spande: En til pap/papir og en anden til metal, plast og glas. Til november får vi også en spand til organisk affald.

Min familie og jeg var i efterårsferien med på en rundvisning på Randers Affaldsortering. Jeg var spændt på at se om metal, plast og glas, som afleveres blandet sammen, virkelig bliver genbrugt...?

Det gør det! Jeg gloede noget, da jeg så den Georg Gearløs maskine, som fra den samlede bunke plast/glas/metal kunne sortere metal fra og herefter dele det i to bunker med aluminium for sig. Alt sorteret affald er penge værd - så meget at ordningen giver et overskud. I takt med at hustandene bliver bedre til at sortere, bliver det billigere at få hentet skrald.

Randers Affaldssortering
50.000 aluminiumsdåser presset til en balle

Vi fik forklaret at især aluminium ikke må havne i køkkenspanden. Dels fordi det er spild af en kostbar råvare og dels fordi det ved afbrænding bliver til en klistret masse, som ved ophobning gør, at hele kraftvarmeværket skal lukkes ned for rensning.

Det er totalt optur for mig at opleve en affaldssortering, som både er ambitiøs og fungerer i det daglige. Den lokale skraldemand er meget venlig. Hans søn bliver snart vores nye nabo.

søndag den 27. september 2015

Snært af udkant

I Langå er der lige den snært af udkantsland-fornemmelse, som gør, at vi som børnefamilie bliver velkommet fra alle sider. Det er en dejlig følelse at læne sig op ad.

Langå er en by hvor mange kender mange og som ikke har haft vokseværk af betydning. Med sin overskuelige størrelse og beskyttede beliggenhed mellem skov, sø og Gudenåen er det med en tryg følelse man sender sine børn ud på egen hånd: Hannah på tolv år løber med klassekammerater rundt om søen og cykler i byen til bibliotek, kulturværksted og indkøb. Anton på seks år hænger ud med løbehjuls-bøllerne ved skolens skateboard-ramper eller trapperne ved banken.

Rietveld stol
Hjemmebygget Rietveld stol - futurisme anno 1917.

Endelig er der de kulturoplevelser, jeg ikke lige havde set komme - som da vi mødtes med naboerne til byens årlige Rock Festival, hvor vi bl.a. hørte Jonah Blacksmith. Eller det besøg for enden af vejen, hvor jeg møder Tom & Jette, som deler min fascination af Rietveld møbler. De havde lige en ekstra i kælderen, som nu står i min stue :)

lørdag den 15. august 2015

Boller og agurk

Dit hjems placering kan lægge mere eller mindre op til naboskab. Her er mine tre seneste boformer og et overblik over hvordan de har påvirket min families liv:

1. Terrasselejlighed ned til Botanisk Have i Århus C.
En nogenlunde tryg og stille oase midt i stor by. Vi savnede mere fællesskab med naboer mens vi boede her. Den tætte bebyggelse og de meget små haver/altaner gjorde, at de fleste holdt sig for sig selv. Når børn fandt sammen, blev venskaber ofte afbrudt af, at familier flyttede videre til hus efter noget tid i lejlighed.

2. Lejlighed i storkollektiv på landet.
Et livligt og farverigt sted, hvor fællesskabet er der i form af traditioner for fester, møder, madhold og fællesspisning på hverdage. Her var normen, at man ikke passede sig selv! Vi fik alt hvad vi drømte om og mere til - en skole i at lære rummelighed. Efter 7 år ønskede vi at prøve at stå på egne ben.

Casalea parcelhus fra 1975
129 m2 for enden af meget stejl vej.
3. Hus i centrum af lille Stationsby.
Et højt belligende hus med lang udsigt hen over byen til skovområde på den anden side af Gudenåen. Det kuperede terræn, hvor husene ligger i forskellige højder, gør at bebyggelsen ikke virker tæt. Der er derfor ikke brug for høje hække. Børnene på vejen mødes på et grønt område ved kirkestien, hvor en familie gerne deler deres trampolin og meget lange reb til svingture ud over terrænet.

Jeg oplever, at vi har valgt et hus, der passer til vores temperament. Det er indset på en hyggelig måde, som signalerer åbenhed. Her til morgen gik min kæreste over til nabo med friskbagte boller og kom hjem med en agurk.

lørdag den 1. august 2015

Hvorfor til Langå?

I Langå mødte vi smil og naturen overraskede os. Da vi fik fremvist et beskedent 70'er parcelhus med en spændende beliggenhed og en pris under en million, tog vi valget. Et stort plus var, at en venlig familie havde beboet huset i 40 år.

Det, vi søgte, var en mindre by, som vi havde lyst til at bo i. Vi savnede, at vores nu ret store børn selv kunne cykle til skole og venner. Samtidig ønskede vi nem kollektiv trafik til de store byer.

Familien på sightseeing arrangeret af Langå lokal arkiv

Husets stand mindede egentlig om Toustrup lejlighederne - ikke prangende men lyst og hyggeligt. Der var masser af muligheder for forbedringer, men det virkede ikke uoverkommeligt eller akut. 

Der er en frihed i at eje et hus, der ikke er finere, end at man godt selv tør gå i gang.

mandag den 27. juli 2015

Kollektiv til parcelhus

Jeg ønsker at fortsætte denne blog med historier fra vores nye liv i stationsbyen Langå.

Jeg oplever, at det har været en læreproces at bo i kollektiv i syv år, og jeg er spændt på vores kommende år i parcelhus - på egne ben!

Hvilke muligheder for fællesskab findes her? Hvilke erfaringer fra kollektivet kan vi bringe i spil? Vil vi tilpasse os, eller kan vi bibringe noget nyt? Bliver det kedeligt??? Bliver vi kedelige?????

Langå Banegård er knudepunkt for flere togstrækninger.

Jeg er andengenerations indvandrer, og min opvækst er foregået i et alternativt miljø. Jeg er derfor spændt på, om jeg kan føle mig hjemme i noget så normalt som en lille dansk stationsby i et lille typehus fra 1975.

Min drøm er, at jeg og min familie vil vokse med de nye erfaringer og også her føle os som en del af et større fællesskab.

fredag den 20. marts 2015

Blog lægges til hvile...

Efter 7 år som beboer på Toustrup Mark, har jeg og min familie valgt at flytte til byen - nærmere bestemt Langå. Flytninger er hårde for mig og denne føles ekstra vemodig, fordi jeg også siger farvel til et fællesskab, jeg er glad for og føler mig hjemme i.

Det er dejligt at se hvordan det hul min familie efterlader, bliver fyldt af andre.


Bloggen lægges til hvile nu og bliver dermed et tidsbillede for årene 2007-14. Det er sjovt at mange har læst mine indlæg. Jeg håber de har inspireret til overvejelser om at indgå i fællesskaber. At bo på denne måde i 7 år har været en stor oplevelse i vores liv, som ikke slutter her, da vi har mødt dejlige mennesker, som vi nu kender.

mandag den 1. december 2014

Nattergalen

I Kina holder man af H. C. Andersens eventyr, og kinesiske turister kommer i stor mængde til Danmark og fotograferer Den Lille Havfrue. I Danmark skærer man ned på de humanistiske studier for at kunne konkurrere med kineserne, mens kineserne sender delegationer til Danmark for at studere folkebiblioteker, højskoler og humanistiske fakulteter.

Eventyret Nattergalen af H.C. Andersen foregår i Kina, og handler lige akkurat om, hvad der sker omkring os lige nu. Den rigtige nattergal bliver forvist af den kunstige. I stedet for at sidde med en rigtig bog med smuk typografi og læderryg, skal vi nu til at læse E-bøger på en skærm. I stedet for at plukke bønner i haven, køber vi frosne i plastic. I stedet for at spille skak med sin far på et bræt, som storebror har lavet i sløjd og med brikker udskåret af hårdt træ i Afrika, sidder Frederik nu alene på sit værelse og spiller mod en computer på en iPad. I stedet for en samtale under fire øjne med en ven, har man nu 250 venner på Facebook, som man sender ligegyldige beskeder og fotos af, hvor godt det går. Vi kører rundt i biler, som vi ikke selv kan få til at køre igen, hvis de går i stå.  Vi omgiver os med ting, som ikke kan repareres, men er produceret til at holde en vis tid. Vore gamle spises af med vakuumpakket mad uden duft. I stedet for fri leg styret af fantasi og nysgerrighed og fri færdsel i skove og moser skal børns lege nu om dage styres og overvåges af voksne, og uanset deres motivation skal de helst lære at læse i børnehaven.

Det er helt pudsigt, at den kunstige nattergal var fremstillet i Japan, som i dag producerer robotkæledyr til erstatning for rigtige katte og hunde og sælunger, som vi kan sidde og klappe, når vi bliver gamle. H. C. Andersen så denne tendens og advarede imod den. Citat: ”Hos den virkelige nattergal kan man aldrig vide, hvad der vil komme, men hos kunstfuglen er alt bestemt på forhånd. Man kan gøre rede for det, man kan sprætte den op og vise, hvordan den er udtænkt, hvordan valserne ligger, hvordan de går." Men de fattige fiskere, som havde hørt den rigtige nattergal, sagde: ”Det klinger smukt nok, og det ligner også, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad”. Og da kejseren er ved at dø, er det den rigtige nattergal, der giver ham glæden og livet og livsmodet tilbage.
- Udrag af tekst skrevet af Johs Lassen

lørdag den 26. juli 2014

Smukke Toustrup Mark

For tiden springer Toustrup Marks æstetiske kvaliteter i mine øjne. Måske har jeg fået åbnet øjnene for de Wabi-sabi kvaliteter, som findes i overflod? HER ER SMUKT!

WABI-SABI er en tusinder år gammel Japansk æstetik. Den er svær at forklare med ord, men handler om at værdsætte det sprukne, ufærdige og skæve, som noget der tilfører en skønhed og meditativ kvalitet!!!

Græsk-romersk æstetik hylder (i modsætning til Wabi-sabi) symmetri og orden.

Japansk tehus
Post-punk kunstnere som Knud Odde dyrker Wabi-sabi, men også IT-pionerer bag Wikipedia og Twitter beskriver deres inspiration fra Wabi-sabi - det at omfavne den fortsatte tilstand af bevægelig imperfektionisme...

I Japan designer man Tehuse med indlagt assymetri og ufærdige elementer... På Toustrup Mark er de samme kvaliteter opstået fordi: "dem der bygger også leger".

Gavl på Sauna og Bordtennisrum
Indgang til Børnehaven
Skorsten på Det Kreative Værksted

Hjørnet af Risbjerg

fredag den 27. juni 2014

Doodleri på mødet

I dag havde vi sidste fællesmøde inden sommerferien, hvor vi bl.a. stemte beboere ind til den lejlighed, som bliver ledig 1. august. Der blev doodlet flittigt!


De nye beboere bliver tilbudt at købe en andel i Andelsforeningen af 1970 (A70). Samtidig bliver de tilbudt den lejlighed, som for nuværende er ledig. Ens andel er ikke knyttet til en bestemt lejlighed.

Man deltager herefter i fællesskabet, med de rettigheder og pligter, som er beskrevet i vores regler. Herunder er der mulighed for at omrokere til en anden lejlighed. Man kan også opsige sit medlemskab med 3 måneders varsel, hvorefter man får betaling for andelen tilbage. Prisen for en andel er 41.525 kroner per voksen.

At flytte ind (og ud) minder altså om at indgå en lejeaftale, hvor man jo også betaler indskud og kan flytte med 3 mdr. varsel. Det er dog vigtigt at kende til forskellen, da man som andelshaver i et fællesskab bærer et medansvar for den samlede økonomi. Den ser heldigvis sund ud og justeres på de årlige budgetmøder. Den samlede gæld er på 7 million kroner. Hvert udvalg sparer op i projektpuljer til større fremtidige udgifter, hvilket for nuværende giver en likviditet på 1 million kroner.

søndag den 4. maj 2014

Forårs update


Her følger et lille resume over (nogle få af) forårets begivenheder på Toustrup Mark:
  • Tagprojektet er afsluttet for denne gang. Der er kommet ovenlys i flere af de værksteds og opbevaringsrum, som før var mørke. Det har ført til nye initiativer, som f.eks. værkstedet "cykelteknologisk samfund", hvor man kan reparere sin cykel, mens man har udsigt ud over Storegård.
  • Kulturudvalget (KU) inviterede til foredrag med Sten Møller, som er ildsjælen bag Økosamfundet Friland. 
  • Børn & Unge udvalget (B&U) arrangerede Loppemarked, hvor børnene opstillede boder med legetøj. Børnehaven har fået ny indretning, med en rumdeler, der på en gang fungerer som sengepladser, klatrestativ, reol, gemmested og ramme for en kommende mini-biograf. 
  • Energi Udvalget (EU) har indsamlet tilbud på et nyt pillefyr, som vi står overfor at skulle skifte ud.
  •  Endelig er det værd at nævne at vores nye beboere har udvidet den aldersmæssige spredning, sådan at vi nu har tre og en halv familier, som er under eller omkring de 30 (når jeg synes det er interessant, er det fordi, jeg selv har rundet de 40 :) 

fredag den 17. januar 2014

Nytårsaften i Spisesal

En tradition i fællesskabet er den fælles nytårsfejring, hvor vi alle kan invitere gæster. Det er en fest vi lige præcis kan få plads til i Spisesalen, når vi rykker tæt sammen. I det ene hjørne er der stillet op til livemusik. De tilstødende lokaler er: Børnebar i børnehaven og Voksenbar + storskærm til Dronningen i dagligstuen. Rygerummet var i år flyttet til Billardrummet.

Under maden stillede 2 kor op. Vi hørte "De gratis glæder" og "Russisk Bjørnevise". Efter maden sang børnene 2 julekalender sange. Lea på 10 år var modig og havde indøvet en af sine egne sange med voksenbandet. Herefter spillede vi Toustrup klassikeren "Nu skal vi alle sammen danse", hvor hvert vers ender med, at nogle skal gå ind i midten af rundkredsen og danse: "alle dem med - hår på brystet", "bare fødder", "født i fiskens tegn", "som har første nytårsfest på TM" o.s.v.
 



Det var en tryg og hyggelig aften, hvor selv de børn, der er bange for fyrværkeri, havde det godt - og dermed også deres forældre. Festen starter allerede om formiddagen, fordi vi alle er i gang med forberedelser sammen med hinanden og vores gæster - Nogle laver mad, andre stiller borde op, pynter, forbereder bar, øver sange, forbereder quiz om året der gik o.s.v.

torsdag den 7. november 2013

Fremtidsværksted

I oktober var der planlagt seminar for alle Toustrup Marks voksne beboere. Det foregik i Økosamfundet Frilands fælleshus, hvor mange også valgte at sove de to nætter.

Anja Lyberth Anderskouv førte os igennem et Fremtidsværksted, som resulterede i konkrete kort- og langsigtede mål. Anja havde sin mor og datter + veninde med, som serverede udsøgte måltider for os.

Der blev i de sidste minutter sat navne på de fleste af målene. Frank og jeg fik vores navne på det "her & nu mål" at gøre vores hjemmeside mere maskulin! Tja... hvordan gør man lige det?


Når jeg snakker med venner og kolleger om hvordan jeg bor, oplever jeg af og til, at mænd siger: "sådan kunne jeg aldrig bo". Det handler om deres behov for frihed og privatliv. Kvinder er måske mere tilbøjelige til at se fordelene i de trygge rammer?

Toustrup Mark skiller sig ud fra andre bofælleskaber, ved at vi har mange kvadratmeter under tag, som bruges til værksteder, maskiner og opbevaring af byggematerialer. Det er arven fra de første år. I dag er der plads til at beboere kan have fritidsinteresser der fylder - både, motorcykler, vikingeudstyr m.m.

Frihedselskende mænd og kvinder med initiativ og behov for plads, kan føle sig velkomne!

fredag den 19. juli 2013

BOYKOT COCA-COLA

Der er guf på træer og buske, og det meste er i børnehøjde. Der bliver gået til den med moreller, hindbær, jordbær, solbær, ribs, sukkerærter og ærter. Plukkeriet fortsætter hen over året, hvor stikkelsbær, brombær, blommer, mirabeller og æbler er på vej. Johs Lassen sendte følgende vejledning rundt:

....Solbær skal plukkes nu, hvis de skal være til glæde for os. Glæden kan bestå i at lave saft til sine børn i stedet for at købe cola til dem, at koge rødgrød til sine venner eller til solbær marmelade. Eller glæden ved at sidde en times tid og pille svulmende bær af grenene, mens ens tanker driver frit rundt og man falder i staver - bedre end mindfulness terapi.   Vejledning: Vælg dig en busk og klip de grene af, som bærer frugt, helt ned. Læg dem på en fladbør og kør den hen til et svalt sted, hvor du sætter dig i en god stol og plukker. Man kan godt snakke imens, hvis man er flere og er til det.

tirsdag den 9. april 2013

Plads til flere

1. april fik vi nye beboere. Især børnene har været meget flittige til at byde dem velkomne.

I hverdagen giver det en dejlig variation, når der kommer en ny på madholdet, eller når der kommer nye kompetencer til bordet på fællesmøde. På sidste fællesmøde var der en debat om en tiltrængt forbedring af planlægningen af vores arbejdslørdage. Dagen efter havde vi en af de bedste arbejdslørdage længe. Måske er nye beboere også med til at vitalisere fællesskabet?

Vi har på beboermøde besluttet at omdanne vores tidligere kontors-lejlighed til beboelse. Der vil altså igen blive 1 lejlighed ledig til sommer. Dejligt at der er to ekstra pladser i vores nybyggede carporte.

onsdag den 13. februar 2013

Rul i Risbjerg

Risbjerg er Toustrup Marks festsal, som i hverdagen bliver brugt af børnene til indendørs sport og leg efter aftensmaden. Trægulvet er specielt velegnet til at rulle på, hvilket har været et hit til flere børnefødselsdage, hvor skoleklassen har været inviteret ud. På denne video er det Ivar, der øver sine Xlider moves.

 


I Risbjerg er der 70'er glasmosaik, solid bar og en stor pejs. En dør fører ud til opbevaringsrum, hvor vi har runde borde og stole + andet festudstyr. Fra Risbjerg er der dør ud til sydvendt terrasse, som kigger ud over fodboldbanen, hestefolden og vores vandhul med ø. På terrassen kan vi tænde en stor grill og holde båltale når det er Skt. Hans. Senest blev her slået katten af tønden til Fastelavn 2013.

De hvide kasser som ligger på gulvet er en scene vi bygger op, når der til vores fester er live-musik. Kasserne bliver også brugt af børnene til at bygge forhindringer og hop til deres lege og til borde når de holder børne-loppemarked. Her skifter masser af legetøj og film hænder.

tirsdag den 22. januar 2013

Halvanden bil

Når man bor på Toustrup Mark er det nødvendigt for næsten alle at have bil. En del familier har en bil til hver voksen.

De omkringliggende byer med indkøbsmuligheder: Galten, Sorring, Hammel, Låsby og Gjern ligger alle i en radius på 6-7 km fra Toustrup Mark. Der er to smukke næsten utrafikerede veje til henholdsvis Sorring og Galten, som er fine at cykle på. Begge er dog noget kupperede, så man er svedig, når man kommer frem, eller også står man af og trækker op ad bakkerne.

Der er busstoppested 300 meter fra os, hvor 112'eren kører mod Silkeborg eller Århus en gang i timen. På nogle afgange midt på dagen, skal vi dog gå lidt længere til et fjernere stoppested - godt 1 km væk. Det er altså nemt at få gæster inde fra byen på besøg med bus, men til ture ind til arbejde prioriterer mange den hurtigere transport i bil.


I min familie har vi prøvet lidt forskelligt (bl.a. en periode med en Lada-klub, hvor man skrev sig på en liste, når man skulle bruge bilen) og er nu endt med at have halvanden bil! Den hele er en nyere lille diesel Fiesta og den halve er min elskede veteran-bil Morris 1000. På billedet er den pakket med kontrabas, el-bas og forstærker - der er ikke meget den ikke kan.

torsdag den 6. december 2012

Vidunderligt besvær

Charlotte Withen Hansen i Lillegård

Citat fra bogen: Fælledskab, 2011 (Søren Hermansen/Tor Nørretranders)

"Fællesskaber er som børn: Vidunderlige, livgivende og udviklende. Men samtidig også øretæveindbydende, trælse og besværlige.
   Ikke meget andet end børn og fællesskaber kan fylde én med den selvfølgelige følelse af at livet giver mening alene ved at blive levet. Omvendt er der heller ikke meget andet, der kan efterlade én med samme fortvivlede udmattelse og lyst til bare at være i fred.
   Men det går ikke uden. Heldigvis. Måske koster det på den korte bane med alt det, der skal investeres i unger og i fællesskaber, men i det lange løb rummer de fremtid, udvikling og livsglæde i sig. Man mister noget af kontrollen over sit liv, men får til gengæld foræret en masse leg, lykke og læring. Det kan godt hænde at hverken børn eller fællesskaber bliver mere livsbekræftende af at blive voksne, men undervejs er de selve livets gnist - og besvær."

mandag den 15. oktober 2012

Ro i udkantsland

I weekenden spillede jeg med mit band Klondyke til et foredrag om udkantsdanmark. Her kom snakken ind på de glæder man oplever på landet: man møder stilheden, møder sig selv, mindsket stress/blodtryk, mindre ensomhed.

Foredraget handlede også om mulighederne på landet, for at ildsjæle virkelig kan gøre en forskel. I storbyen er meget kultur institutionaliseret, og der er en overflod af tilbud. På landet er der en anden opbakning, når lokale melder sig på banen med et initiativ.

Tur til himmelbjerget

Jeg elsker storbyen og har nok mere tendens til at ville romantisere det at vokse op i byen. Min egen barndom foregik med besøg i baglokalerne hos butiksejere og at finde smutveje mellem baggårdene i Århus C. Jeg oplever dog, at jeg har fået mere ro i sindet af at få byen på afstand. I dag nyder jeg, når jeg efter et spillejob inde i byen kan køre ud på landet til mit hjem.

Toustrup Mark er for mig en god blanding mellem land og by. Jeg kan lide roen, pladsen og naturen, men er samtidig vældigt glad for, at der er liv omkring mig.

tirsdag den 19. juni 2012

Hvad er en god bolig?

Danske Arkitekters Landsforbund udgav i 1988 debatbogen - Hvad er en god bolig? Bogen kredser om de problemstillinger, der er opstået efter byggeboomet i perioden 1960-74 - betonhøjhuse og store områder med ens typehuse - bygget i stor hast. Der foreslåes følgende løsninger i bogens sammenfatning:


Forsidebillede - Hvad er en god bolig
På helt kort sigt bør det overvejes at arbejde for
- at der bygges bofællesskaber i almennyttige boligbebyggelser.
- at der laves rum til værksteds og servicefunktioner.
- at sikre større variation og spring i arkitekturen.
- at beboerne i boligbebyggelsen får udstrakt råderet til at foretage ændringer i deres boliger og boligområder.
- at der åbnes for eksperimenter med økologiske foranstaltninger - forsøg med vand, vind, sol, recirkulation, indeklimaforbedringer, planer, dyr m.v.

I indledningen nævnes følgende:
... og i stedet arbejde med boliger, der kan ombygges i takt med løbende ændringer i livs- og familiemønster, befolkningssammensætning... et nyt ideal for "byen": ikke-by, ikke-land, som forener den traditionelle bys historie, sjæl og identitet med det åbne landskabs luft og frirum... 

opvaskeholdet kigger på luftballon

Det var sjovt at læse arkitekternes visioner fra slut-80'erne, fordi de jo minder en del, om det sted jeg bor. I artiklen om bofællesskaber rammer de dog noget forkert, når de vurderer, at der i Danmark år 2000 vil være 1.200 bofællesskaber med gennemsnitligt 67 beboere hver. Måske er det en udvikling vi stadig kan se frem i mod?

søndag den 6. maj 2012

Indstemning

Pr. 1. august har vi to ledige lejligheder i fællesskabet. Begge familier flytter pga. arbejde i henholdsvis København og Ålborg.

Det er næsten to år siden vi sidst stemte en ny beboer ind i fællesskabet, og det er et godt tegn for et fællesskab, men ærgerligt for de der ønsker at flytte hertil. Det er ellers helt normalt med udskiftning på 1-2 husstande om året ud af de 24.

Det er vigtigt for os, at det ikke er for dyrt at blive en del af fællesskabet og også vigtigt, at det er enkelt at flytte herfra - I dag koster en andel ca. 39.000 pr. voksen. Det er penge, som man får udbetalt når man flytter igen. Der er 3 måneders opsigelse.

I denne omgang har vi 9 hold ansøgere til de 2 lejligheder. Det er rigtig fint, da næsten alle har kendt til Toustrup Mark gennem længere tid. Det er dejligt, for os der bor her, at vide, at ansøgere har taget valget på et velfunderet grundlag.

Efter samtaler vil 2 hold blive valgt på Beboermøde ved afstemning. Det er et tilvalg af nogle og ikke et fravalg. Alle opfordres til at bevare deres status som ansøgere, da chancerne stiger for hver gang, man har vist sin interesse. Det forekommer at beboere er stemt ind fjerde gang de søger.

tirsdag den 17. april 2012

Shopping kultur

Anton tester loppefund
Vi er en del på Toustrup Mark, som holder af loppefund, så det hænder jævnligt, at jeg møder mine naboer i en af de mange genbrugsbutikker i området. Mine børn har været med mange gange - de får lov til at bruge nogle af deres penge, mor griner når hun ser hvad vi kommer hjem med, og pengene går til et godt formål! En dag fandt vi f.eks. et fint trækøretøj, som blev til et renoveringsprojekt. En anden gang fandt min datter en guldengel, som hun har haft hængende i loftet lige siden.

Denne genbrugsshopping kultur, synes jeg, fungerer fint for mig og mine børn - som modvægt til de ture vi også har til build-a-bear, Magasin og Apple butikker.

Genbrug

Højbed af gamle taglægter
Jeg holder af at reparere ting og genbruge materialer. Det er min yndlingsmåde at spare på jordens ressourcer. På Toustrup Mark er der rige muligheder for dette pga. lagre af dimser, genbrugsmaterialer og værktøj på værkstederne.

Seneste projekt, jeg er gået i gang med, er at bygge et højt højbed: I "den blandede" ligger der lægter fra vores gamle tage. De er ujævne og havde nogle gamle søm i - det var også et stort arbejde at save dem diagonalt på langs på rundsaven for at lave brædder. Resultatet er jeg til gengæld meget tilfreds med.

I stedet for at tage på byggemarked, kan man nogle gange finde et eller andet, som med omhu og kreativitet kan bruges. Det er sjovt og giver en stor tilfredsstillelse, når man er færdig.

mandag den 20. februar 2012

Fastelavn

forklædt som pensioneret lærer
Fastelavns fejring på Toustrup Mark foregår med tøndeslagning i festsalen Risbjerg. Ridelærerinden Thomas, den rødmossede skipper Martin og Lars Toft spillede og sang til.

Bagefter fik vi kakao, kaffe og fastelavnsboller i spisesalen. 

Børnene gik på slikjagt i landsbyen, samtidig med at de delte ud af fastelavns boller, som var i overskud fra vores kaffebord.

Det var dejligt at se hvordan børnene selv finder sammen i grupper på tværs af aldrene - vores mindste på 3 år gik sammen med Seth på 13 og Aksel på 4. Den store gevinst fik de hos Bisgaard, som er en flink mand børnene holder af at cykle ned til. Året rundt sælger han honning og planter til haven fra sit hus i landsbyen Toustrup Mark.

torsdag den 29. december 2011

Nyt i 2011

2. klasse fra Sorring skole til børnefødselsdag

Jeg vil fejre de mange igangsatte og gennemførte fællesprojekter der har været i 2011. Det er så mange, at jeg helt sikkert glemmer nogle:



Vi fik nye tage over alle lejligheder
Den store garage hal er nedrevet
Opbevaringsrum omdannet til solterasse i Lillegård
Ny overdækket udendørs vaske tørreplads
Lejlighed i Lillegård er blevet handicapvenlig
Forbedring af varmecirkulation i tørrerum
Nye stativer til postkasser ved vejen
Strukturering af affaldssortering + ny fælleskompost
Nyt stereoanlæg og køkkentrold i fælleskøkkenet

 Første år med fælleskøkkenhave ved hestefolden.

Legenet fra Tivoli Friheden sat op mellem træer.
Det omvendte træ er et nyt klatrestativ.
Flisemosaik på blomsterkumme i Storegård.
Endelig var det året hvor vi fik afsluttet en regelrevidering.

Et mindeværdigt klip fra året der gik var, da Leif og Annli Falk  genoplivede de første år i Toustrup Marks historie ved vores 40 års jubilæum. Især Splask sangen - Hymne til kroppen peger tilbage til en helt anden tid. Ved koncerten var der ikke mange der lagde mærke til den tekst de synger, så jeg har skrevet et par af linierne herunder.

Mand - dit lem skal stå når du tar stilling
Kvinde - dit skød skal være vådt når du bestemmer dig
Danser - vanvid i dine øjne når du gir dig hen

Ja, sådan kunne man mødes i fællessang i 70'erne!!! Godt nytår!

tirsdag den 15. november 2011

Er vi et øko-samfund?

I går var jeg sammen med Vindmølle-udvalget på tur til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Målet var at samle viden, inden vi skal lave oplæg om fremtidige tiltag. Vi har idéer om  regnvandsopsamling til vaskehus, køb af Husstandsmølle og solcelle panel til tagmontering samt vedligehold af døre m.m. for at holde varmen inde.

I weekenden fik vi besøg af Landsforeningen for Økosamfund (LØS), da bestyrelsen lånte vores lokaler til deres bestyrelsesmøde over 2 dage. Formanden Ditlev lavede et oplæg fredag aften, hvor vi også fik lejlighed til at reflektere over Toustrup Marks status - er vi et øko-samfund?

Der har tidligere blandt TM's beboere været udtrykt en skepsis i forhold til at kalde os dette. I mødet med LØS opstod der, hos mig, en bevidsthed om, at flere af de formulerede målsætninger for nye øko-samfund, har været praksis på TM i mange år - f.eks. vores indkøbs aftaler med lokale økologiske landbrug og flittig brug af genbrugsmaterialer. Denne praksis er måske vokset ud af 70'ernes sparsommelighed og snusfornuft snarere end det har været et ideologisk projekt?

mandag den 5. september 2011

40 års jubilæum !!!!

Toustrup Marks 40 års fødselsdag blev fejret med bogudgivelse, plakat i linoleumstryk, maskemaling og en række koncerter med tidligere og nuværende beboere. 

Blandt gæsterne var de oprindelige beboere og deres børn stærkt repræsenteret. Det blev en mulighed for at høre historier helt tilbage fra de første møder på Thy-lejren i 1970. Gæsterne så at "drømmen lever". På vores hoveddøre hang der sedler, så gæster kunne skrive, hvornår de havde boet i lejligheden. En del var også inde og kigge.

Der var mange musikindslag på de to scener. Jeg nød specielt at se Leif Falk og Karsten Tuft på scenen sammen, hvor de optrådte med sange de skrev mens de boede på Toustrup Mark i 70'erne. Det store backingband af tidligere Toustrup børn + deres spillekammerater fra Friskolen og Galten Lilleskole lød rigtig godt!!!

Til dem, der vil lære mere om bofællesskaber og interesserer sig for den tid TM voksede ud af, kan jeg anbefale bogen. Her fortælles om uenigheder mellem Marxister og Hippier. Hvordan et olieforbrug i 1973 kunne falde fra 112.000 liter per år til 50.000 året efter. Om tiden hvor det blev overvejet at bygge en mur ned igennem Storegård for at adskille to uenige fraktioner. Der er også et sjovt referat fra et fællesmøde i 1972.

tirsdag den 5. juli 2011

Sommerferie

I juli måned er der lukket ned for fællesspisningen - Toustrup Mark går i sommerferie-mode. Der er nu lidt mere stille på fællesområderne, da flere er hjemmefra på ferie. Det er populært med badeture til Knuds Sø, når solen skinner. En del telte popper også op i haverne, hvor børnene overnatter.

På onsdag er der en afskedsmiddag for de to tyske Navere, som har arbejdet på vores tage de sidste 7 måneder. Ugen efter er der en arbejdsuge, hvor dem der er hjemme har planlagt at samles om at bygge en overdækket tørreplads udenfor vores vaskehus. Træ er købt ind og der hænger tegninger i spisesalen. Der hænger også tegninger til en fælles sol-terasse i Løvegård, som kan laves ved at fjerne en bygning, der ikke længere bliver brugt til private opbevaringsrum. VU (vedligeholds udvalget) har desuden indkøbt hvid oliemaling, så vi hver især kan vedligeholde vores vinduer.


I morges var min datter sur, da hun gik ud i Storegård. Humøret blev dog straks bedre, da hun mødte Kari, som tilbød en tur i hendes nye brugte bil med foldetag. På de lange sommerferiedage, ser man virkelig hvordan børnene har glæde af ikke at hænge på deres forældre hele tiden.

mandag den 13. juni 2011

Herreværelset spøger

På Toustrup Mark er der et rum i fælleshuset, som sjældent besøges. At træde ind i dette rum er som at træde ind i scenografien til en Indiana Jones film - indenfor døren er der spindelvæv overalt og på hylderne står dyreknogler og glaskolber med makabert indhold - bl.a. et grisefoster i sprit!


Vi fjernede spindelvævet og samlede en flok gæster der, for at fejre min søns fødselsdag. Hvis der er spøgelser derinde, er de meget rare, for vi havde en hyggelig aften i deres selskab.

Ellers bliver rummet mest brugt når billard klubben, der består af både nuværende og tidligere beboere, mødes. Vi har for nylig også brugt rummet til et ekstraordinært fællesmøde.

tirsdag den 22. februar 2011

Børnenes hverdag

Det er hyggeligt at en flok børn fra Toustrup Mark samles ved skolebussens stoppested hver morgen. Nogle forældre går med. De kan så sludre lidt med hinanden, når børnene er sendt afsted kl. 7.30. Stoppestedet ligger 10 meter fra vores bagdør, så vi kan også blive inde og vinke fra køkkenet.

Vores mindste bliver passet af dagplejer på en gård 1 km nede af vejen. Han bliver som regel afleveret i bil på vej til arbejde og bliver nogle gange hentet på cykel.

At bo på landet gør, at det kan være et puslespil at få transport til og fra fritidsaktiviteter og legeaftaler til at gå op. Her er vi indstillet på at gøre en indsats, så vores børn også har venner og kan dyrke interesser udenfor Toustrup Mark.

Der er meget at give sig til hvor vi bor. F.eks. er det for tiden populært med stikbold og høvdingebold efter maden.

Jeg kan lide at mine børn vokser op i et miljø med godt naboskab. De oplever en stor grad af forskellighed, men det sker i trygge rammer. De voksne kender og respekterer hinanden godt nok til, at når konflikter opstår kan vi løse dem sammen.

Ellers er det jo på landet de vokser op. Det første ord de lærer er "traktor", og det er mit indtryk, at mærketøj og mobiltelefoner ikke fylder helt så meget herude som inde i storbyen. Computere er selvfølgelig vældigt populære. Det er dog ikke så svært, som voksen, at bede dem om at gå ud og få noget frisk luft, når en af mulighederne er at gå op i Risbjerg og stå på rulleskøjter.