At blive voksen

Vores udmattede Basset hund

Jeg er en taknemmelig mand. Det er IKKE kedeligt at flytte i parcelhus og jeg mener heller ikke, at jeg selv er blevet kedelig af oplevelsen. Det er til gengæld en MASSE arbejde og mange valg man skal tage ansvar for, når man er husejer.

Min kæreste og jeg er begge "yngste i søskendeflokken" - vi udskyder helst det der med for alvor at blive voksne. Som husejere er det spil måske endeligt afsluttet?

Det er vildt for mig, at mit liv fyldes af beslutninger om husforsikring, hundehegn og indretning af bryggers... En uendelighed af valg, som jeg ikke har mange forudsætninger for at tage, da jeg er vokset op i lejligheder med vicevært - hjem uden hverken sofa, TV eller opvaskemaskine.

Min redning er min kæreste. Jeg er forundret over hvor meget hun ved om alt muligt nyttigt - forskellen på taks og buksbom!?! Hun er opvokset i kernefamilie i 70'er hus i Esbjerg.

Min slægt er amerikansk. Som barn besøgte jeg dem hver sommer ved Coldwater Lake og iagttog forundret hvordan de selv byggede deres huse, selv reparerede deres biler, selv fangede eller skød deres mad og bagefter faldt udmattede om foran fjernsynet. Det er sjovt for mig at få levet noget af dette ud i mit eget liv. Efter et år i Langå er jeg udmattet - heldigvis bliver det forår lige om lidt.